Nattevagten
kilde: KultuNaut, Caspar Andreas Dyrehauge
Man. 28. sep. 2009




Trods beklagelserne over, at der ikke som før udgives ny oversat litteratur, så sender Forlaget Ørby den sidste roman af det portugisiske forfatterikon Agustina Bessa-Luís på gaden. Oversætteren Jorge Braga har endnu engang leveret en suveræn oversættelse, og udgivelsen er en tiltrængt forfriskning i strømmen af efterårets ligegyldige udgivelser.

Agustina Bessa-Luís var i 1997 nomineret til Nobelprisen, men fik den som bekendt ikke. Ganske vist blev Portugal året efter beæret med prisen, som nemlig gik til José Saramago, så på den måde fik portugisisk litteratur en fortjent hyldest. Men altså ikke Agustina, der i et temmelig urimeligt omfang har måtte leve som ukendt forfatter på adskillige breddegrader. Desværre også i Danmark, men til en trøst er hun dog tilgængelig på dansk, ikke mindst takket være Jorge Braga.

Nattevagten handler om Martinho Dias Nabasco, hvis familie i generationer har været i besiddelse af et usigneret eksemplar af Rembrandts kendte maleri af samme navn. Herfra forgrener handlinger og personerne sig i tid og rum, og tilsat Agustinas søde, men dog lumske ironi, må man som læser alliere sig med en notesblok for at holde styr på begivenhederne.

Maleriet beskrives et sted i romanen som et handlingsøjeblik, og på sin vis er det samme tilfældet med handlingen i bogen. Martinho er opdraget af sin mormor Maria, og det er hende, der holder hus for byens celebre bekendtskaber. Ikke mindst lurer familielægen Horácio på en affære med Maria, men det siger sig selv, at det ikke bliver til noget. Martinhos egen mor, Paula, gifter sig først med en marineofficer, dernæst en kommandørkaptajn, og lader Martinho opdrage af Maria. Herfra væves en myriade af personer ind i handlingen, men det mesterlige træk er Agustinas inddragelse af maleriet Nattaevagtens personer. Omsider tager Maria den kloge beslutning at gifte Martinho med Judite. Hun bærer dog på en byrde af de helt store; hendes far har øjensynligt slået moren ihjel. Eller måske er det Judite selv? Langsomt portrætteres de væsentligste personer, og Agustina lader de resterende personer stå som en del af kulissen og personkarakteristikken. Portrættet af Nabasco’ernes hus i Rua de Belmonte i Porto og Rembrandts maleri står først helt klart til sidst. Paradoksalt starter romanen med et besøg på byens gravplads på Allehelgensdag, og slutter med Martinhos endeligt.

Agustina er en vanskelig forfatter. Ingen tvivl om det. Men for pokker, hvor hun kan portrættere og kommentere, så både personer og Portugals historie kommer i affekt. Romanen er ligeledes udstyret med en fyldestgørende mængde noter, der understøtter læsningen. Et værdigt minde om en stor forfatter. Den burde være elementær kanon sammen med Pessoa og Queiroz’ værker.

Agustina Bessa-Luís: Nattevagten
Forlaget Ørby
Sider: 350
ISBN: 87-89797-34-5

tilbage til bogen
tilbage til forside