Nattevagten Agustina Bessa-Luís blev i sin tid indstillet til Nobelprisen,
og flere af hendes værker er oversat til dansk. Nattevagten
blev hendes sidste roman. Med sit sublime sprog hører hun til blandt
verdens fremmeste forfattere. Romanen handler om den velhavende familie
Nabasco. I generationer har familien ejet Rembrandts Nattevagten
- om det er kopi eller original er vanskeligt at afgøre. Slægtens
yngstemand Martinho, har siden barndommen været besættelsesagtigt
optaget af maleriet, der spiller en central rolle i hans forståelse
af sig selv og verden. Maleriet er et holdepunkt i hans opvækst
og et fikspunkt mellem den foranderlige ydre og den lidenskabelige indre
verden. Allerede i første kapitel nævnes både Proust,
Zweig og H.C. Andersen og romanen giver mindelser om Prousts tankespindende,
sanselige erindringslabyrint, Zweigs Verden af i går og
Andersens fantasiunivers. Det er eftertænksomt, medrivende og malerisk.
Fremragende oversat af Jorge Braga.
|