|
En hævnhistorie og en bid af Macaus historie
Labyrintisk roman fra en Nobelprisnomineret portugiser
Agustina Bessa-Luís er vel relativt ukendt
i Danmark. Ikke desto mindre har hun skrevet over 60 romaner og
nogle teaterstykker og var i 1997 nomineret til Nobelprisen (det
år, hvor Dario Fo fik den). En håndfuld af romanerne
er oversat til dansk og nu er chancen der igen for at læse
en roman af denne egensindige og fascinerende forfatter.
På bagsiden af romanen står der poetisk, at det drejer
sig om en "historie fuld af vifter, der skjuler lige så
meget som de afslører." Der er godt nok en meget straight
historie, der handler om en søn af det bedre borgerskab,
som under revolutionen i 1974 i Portugal ser sit hjem blive ødelagt:
Et hjem med "mørke saloner med grønt damask"
og værelser "med guillo-tinevinduer på hvis stålbænke
duerne satte sig til hvile." Her har José Carlos som
den femte søn i familien levet et liv med en tjener på
hver finger. Efter den sociale deroute søger han til Macau
for at få hævn over en vis Kaptajn Sequeira, som han
mener er skyld i familiens undergang. Langsomt fortoner hævnmotivet
sig dog og José Carlos bliver, trods sin men-neskefjendske
holdning, mere og mere opslugt af det farverige liv i Macau. Her
blandes blomstrende handelsliv med lyssky transaktioner, kinesisk
livsvisdom og etikette med portugisisk geschæftighed og pragmatisme.
Mens fortællingen i den første del, der skildrer José
Carlos' liv indtil afrejsen til Macau er noget, der ligner regelret
realisme, med person- og miljøtegning, så ændres
og udvikles prosaen, lige så snart vi sætter fødderne
i Macau. Det er stadig realisme, men her åbnes for en sand
Pandoras æske af fortællinger fra det virkelige liv
i Macau gennem flere århundreder. Umærkeligt skifter
tiden fra 1970'erne til sidst i 1800-tallet, hvor vi følger
den kommende kinesiske præsident Sun Yat-sen til 1500-tallet,
hvor jesuiter-kommissæren Mateo Ricci er i centrum. Af og
til er der nedslag i 1600-tallet, - før og efter handelsbruddet
med Japan i 1639 og 1700-tallet, hvor vi f.eks. hører om
den hydrauliske ingeniør, Michel Benoist, der blev hoffontænemester
(1747) og undrede sig over kejserens absolutte vilje til at undgå
magelighed, eller Maurice Auguste Benyowsky, som var general i det
ungarske kavaleri, men blev taget til fange af russerne og senere
flygtede forklædt som kvinde til Macau, hvor han levede som
en dannet lykkeridder, indtil han senere rejste til Frankrig, hvor
han blev udnævnt til guvernør af Madagaskar.
Skiftene mellem århundrederne sker, trods stor historisk akribi,
så hurtigt, at man uvægerligt blander historierne sammen
på tværs af tiden og befinder sig i en konstant svingdørshistorik.
Der videregives en masse viden om historien, men man dykker også
ned i det anekdotiske stof for at hente personlige skæbner
frem. Herigennem skaffes stof til den konstante komparative analyse,
der løber gennem bogen, mellem portugisisk (vestlig) og kinesisk
(østlig) kultur.
Macau er kinesisk, men den er også helt indtil 1999 en portugisisk
koloni. Den er på den ene side et marginalt og marginaliseret
område uden for de rigtige magtcentre (i Portugal og Kina),
på den anden side bliver den centrum for en del storpolitiske
magtkampe og fungerer som en magnet ikke bare for kinesiske og portugisiske,
men også for hollandske, japanske og andre eventyrere, plattenslagere,
finansmænd og kulturturister. Den er på den måde
også et slags politisk barometer for tiden og et socio-kulturelt
eksperimentarium. Jo længere man kommer hen i romanen, jo
mere går det op for en, at det er Macau, der er den egentlige
hovedperson i romanen. Vi bliver ved med at følge José
Carlos, men hans historie forløses ikke rigtigt og i stedet
tiltager stedet Macau i fascinationskraft.
Romanen er interessant og yderst velskrevet, på den kringlede
måde, hvor man gerne tager en omvej omkring et par bisætninger,
hvis man derved vinder et par nuancer, eller evt. bare et metaforisk
overskud. Jeg har ikke haft den portugisiske original i hånden,
men oversætteren synes at have gjort et stort arbejde for
at gengive tone og kompleksitet - om end han enkelte steder måske
har været for loyal mod den oprindelige tekst, hvilket
har resulteret i ikke helt mundrette sætninger. Romanen er
ikke natbordslæsning, men blander fiktion med en omfattende
historisk viden på elegant vis, og er underholdende på
sin egen anekdotiske måde. Hertil kommer, at tonen i bogen
er unik, og bogen er som helhed et must for alle, der ønsker
at udvide deres litterære og globale horisont.
Agustina Bessa-Luís
Kvintessensen
(A Quinta-Essência)
Oversat af Jorge Braga 371 sider, 250 kr. Forlaget Ørby
|
Øvrige
anmeldelser
af HUNDEN:
Aktuelt
Alfabet DR
Berlingske Tidende
Kristeligt
Dagbladet
Frederiksborg Amts Avis
af
ABRAHAMS DAL:
JPs
af
DE BLANKE FELTER:
Kultunauten
Weekendavisen
af
KVINTESSENSEN:
Kultunautens
Weekendavisens
af 7 KORTE:
"Unik fortKultuNaut
"Novellerne i ”7 korte” er umådeligt
dragendee deres dybe uudgrundJyllandsPosten
af NATTEVAGTEN:
Weekendavisens
Kultunautens
DR,P2
Berlingers
Weekendavisens
Kritikerliste om romanen
Pragtfuld slynget og sanselig slægtskrønike
fra portugisisk litteratur store gamle dame
og nobelpriskandidat.
Et århundredes portugisisk og europæisk
kulturhistorie set igennem Rembrandts
prismatisk optik, et mesterværk.
|
