Romanen NATTEVAGTEN af Agustina Bessa-Luís


Et usigneret og ubeskåret eksemplar af Rembrandts gigantiske maleri Nattevagten har i generationer været i familien Nabascos besiddelse og fascineret Martinho fra barnsben.
Er det mon en kopi fra kunstnerens atelier eller er det originalen? Hvad forestiller det egentlig, denne repræsentation af en begivenhed som skal til at udspille sig? Martinhos løbende fortolkninger følger ham livet igennem som fortsatte refleksioner over vores egne rolle i tilværelsen.

"Hos Rembrandt er det ikke kun tegningerne der har noget ufærdigt over sig. Hele hans værk har dette åndedræt der fortsætter i et andet billede og gør selv den mindste skitse til noget mere end en genial håndbevægelse, til en ustandselig søgen og nydelse af hans kunst. – skriver forfatteren om maleren". Det samme ville man kunne sige om Agustinas egne værker, hvor gåderne gentager sig uforløst i det uendelige, den ene roman efter den anden.

”Det gik op for Maria Rosa, at hendes hyppigere og hyppigere anfald af forvirring, antagelig forårsaget af næsten umærkelige blodpropper i hjernen, som regel begyndte med en pludselig forbløffelse over fuldstændig ligegyldige ting. Hvordan så Patrícias handsker ud, dengang hun var brudepige til hendes bryllup? Op til albuen, eller kun over håndleddet? Hun prøvede at huske det, men det kunne hun ikke. Og hvis hun lagde en fælde for Elisa? Hun havde jo også været til stede dengang og huskede sikkert det hele. Men hvordan spørge hende uden at vække hendes mistanke? Hvad havde Patrícias handsker med denne Allehelgensdag at gøre, sidst på formiddagen? Elisa ville nok korse sig og mene, at Maria Rosa var ved at blive senil. Maria Rosa prøvede at tænke på noget andet; men Patrícias handsker i en ubestemmelig farve plagede hende. Pludseligt huskede hun det helt klart: ”De var nellike-rosa, og lange. Hvad skulle de ellers være, når det nu var Patrícia.” Det lettede hende så meget, at det sås på hendes ansigt.” – skriver forfatteren, formentlig om sig selv.

Nattevagten er den absolut sidste roman fra den nobelprisnominerede Agustinas hånd; hun lever nu tilbagetrukket i Porto, hvor hun allerede ved udgivelse af "A Ronda da Noite" var mærket af den række blodpropper der ramte hende i 2006 og satte en stopper for hendes usædvanlige forfatterskab og offentlige liv.

Ilustrerede noter

Weekendavisens Kritikerlisten 6.november 2009:
Pragtfuld slynget og sanselig slægtskrønike fra portugisisk litteratur store gamle dame og nobelpriskandidat.
Et århundredes portugisisk og europæisk kulturhistorie set igennem Rembrandts prismatisk optik, et mesterværk.







Tilbage til forsiden
Til forfatteren