6 Nr. 41- 12. oktober 2007 BØGER weekendavisen

GENERATIONS-ROMANER

Fantastisk. Fire hundrede års kinesisk-portugisisk samliv i Fjernøsten
Fortælling om Macao og den dumme hvide mand

Af LARS BONNEVIE

Agustina Bessa-Luís: KVINTESSENSEN.
Oversat fra portugisisk af Jorge Braga efter "A Quinta-essência". 376 sider. 350 kr. Forlaget 0rby.

MAN spørger sig selv efter læsningen af Agustina Bessa-Luis' seneste og måske sidste værk, om det ikke er en endeløs fortællings slyngninger gennem epoker og generationer, der er romangenrens egentlige reservoir, hvorfra den henter kraft til uophørligt at lade nye historier strømme. Ikke nok med det: Er fiktion i virkeligheden bedre til at drive historiens facetter og forviklinger frem, når det gælder indsigt i spørgsmål, alle kulturer gennem tiderne stiller sig selv?

Kvintessens vil sige det væsentlige, det der kan destilleres af materien, som alkohol for eksempel kan, men her drejer det sig om, hvad der kan destilleres af historien, som romanens personer mere eller mindre godvilligt trækkes igennem og mærkes af, fra Nellikerevolutionen i Portugal i 1974 til den portugisiske enklave Macaos indlemmelse i det kommunistiske Kina i 2000. Denne kvintessens viser sig at være ikke de vises sten, men galskab i form af kærlighed eller regulært vanvid; og så vil læseren af denne anmeldelse sikkert gerne vide lidt om, hvad det hele går ud på. .

Grundtemaet er sagaen om forholdet mellem den portugisiske overklassesøn og filolog, José Carlos, og den macanesiske skønhed Illuminada, som uden at kunne ændre ved historien bliver bærere af dens indbyggede konflikter mellem Øst og Vest i det 20. århundredes slutning. José Carlos er besat af hævn, fordi hans barndomshjem i Porto er blevet beslaglagt og vandaliseret af en af revolutionens officerer. Denne har efterladt sin uægte datter, Illuminada, i Macao, og hertil drager José Carlos i håb om at sige tak for sidst på en eller anden måde.

Men Macao er både som historisk realitet og som metafor for mødet mellem Øst og Vest en alt for stor mundfuld at sluge for José Carlos, der i forvejen er spaltet op i så mange modstridende personligheder, at læseren – og det synes jeg er Bessa-Luis' geniale greb – opgiver at få hold på ham og bare flyder fornøjet af sted i hans selskab med alle sanser åbne, så meget desto mere som han låner identiteter af digteren Camilo Pessanha og jesuiterpræsten Matteo Ricci, begge garvede Kina-kendere, for at komme ind under huden på dem og finde ud af, hvad de har forstået af den kinesiske civilisation, han i stigende grad indfanges af, mens hans had og hævnplaner langsomt falmer.

Fortællingen om Macao gennem fire hundrede år forbliver mystisk og kalejdoskopisk, som tilfældet er, når fortælleren ikke blot henviser til portugisiske og kinesiske kilder, men desuden til familiekrøniker, sladder, rygter, skumle sammensværgelser og konspirationer. der muligvis har fundet sted, muligvis ikke; og netop som man tror, at man nu har fået greb om byen og til en vis grad også om personen José Carlos, kaster hun en ny trumf på bordet, nemlig Cao Xuequins berømte uafsluttede megaroman Drømmen om den røde pavillon fra det 18. århundrede, hvis politiske og erotiske temaer har en del til fælles med José Carlos' egen skæbne. Der er blot den hage ved det, at han for at komme ind til sig selv som ufuldendt romanfigur må forholde sig til 448 andre romanfigurer omgivet af fætre og kusiner, svigerinder og tjenestepiger plus det gamle Kina for fuldt udtræk.

Måske skulle José Carlos først have læst en anden kinesisk klassiker, Sun Tzus også i dag berømte bog om krigskunsten, hvor det handler om at vinde uden at løsne et skud. Men den bliver læseren præsenteret for: man inviterer modstanderen ind og omfavner ham med åndsoverlegenhed, indtil han går til grunde i hallucinationer og katastrofer. Det er netop, hvad kineserne gør med José Carlos, der som en god, gammeldags kolonialist helt ind i marven vil erobre den kinesiske kultur udefra i stedet for at integrere sig i den indefra. Psykiske sammenbrud og skuffelser følger, indtil han groggy og uden at have fundet den kinesiske kvintessens vender tilbage til Portugal som den tåbe, han hele tiden har været. Men vi andre er blevet klogere på Øst og Vest, litteratur, poesi samt filosofiske kolbøtter. Vi indånder Bessa-Luis' vidunderlige fortællekunst som den fineste opium i en af Macaos huler, mens hun stiller den ene gåde efter den anden, der ikke bliver løst. Men forsøgene på at løse gåder er altid mere interessante end løsningerne selv, og denne roman er en af de mest fascinerende, undertegnede har mødt i lange tider.




Øvrige anmeldelser

af HUNDEN:
Aktuelt
Alfabet DR
Berlingske Tidende
Kristeligt Dagbladet
Frederiksborg Amts Avis

af ABRAHAMS DAL:
JPs

af DE BLANKE FELTER:
Kultunauten
Weekendavisen

af KVINTESSENSEN: 
Kultunautens
Weekendavisens

af 7 KORTE:
KultuNaut
JyllandsPosten

af NATTEVAGTEN:
Weekendavisens
Kultunautens
DR,P2
Berlingers





Weekendavisens
Kritikerliste om romanen
Pragtfuld slynget og sanselig slægtskrønike
fra portugisisk litteratur store gamle dame
og nobelpriskandidat.
Et århundredes portugisisk og europæisk
kulturhistorie set igennem Rembrandts
prismatisk optik, et mesterværk.


Tilbage til forside: