Portugal ud til de danske læsere

Ud over Pessoa og Saramago kender danskerne
ikke meget til portugisisk litteratur. Det forsøger
Forlaget Ørby nu at råde bod på.

At man som herboende portugiser kan få lyst til at slå et slag for sit gamle fædrelands litteratur er forståeligt. Med ganske få undtagelser, og her tænkes primært på José Saramago og Fenando Pessoa, er litteratur fra denne del af Europas periferi kun kendt af et fåtal af danske læsere. Ja, faktisk er det sådan, at Brasilien er den nation inden for den lusitanske, altså portugisisk-sprogede, kulturkreds, som nyder størst opmærksomhed på vore breddegradder.

Det kan der tænkes flere forklaringer på. En er, om den sydamerikanske "eksotiske" kultur, herunder den fantastiske litteratur, overhovedet appellerer til en bred skare læsere. Noget andet er, at portugisiske forfattere af politiske årsager først efter revolutionen i 1974 reelt har fået mulighed for at markere sig på den europæiske scene.

Så er der også det, at Portugal stadig tenderer til at stå i skyggen af sin spansktalende nabo. Og gik man og troede, at et værk som Rosinantes nyudkomne forfatterleksikon ville bidrage til at rette op på dette forhold, tog man fejl. Hos Rosinante repræsenteres hele den portugisisk-sprogede litterære verden af siger og skriver 25 forfattere, heraf 16 brasilianske. Tilbage er der altså ni forfattere, der tilsammen dækker Portugals 800 år lange litteraturhistorie. Til sammenligning lægger Spanien med ekskolonier beslag på 107 opslag - mens Portugals afrikanske ekskolonier er totalt fraværende.

0m disse tanker er indgået i det lille portugisisk-dominerede forlag Ørbys overvejelser i forbindelse med søsætningen af dets tilsyneladende ambitiøse antologiprojekt, vides ikke. Redaktionen har ikke fundet det nødvendigt at udarbejde et egendigt forord til værket, hvilket er en stor skam. Det fremgår således ikke, hvilket omfang værket påtænkes at få, ej heller hvilke forfattere eller hvilken tematik de(t) følgende bind vil omhandle. Desuden mangler der en gedigen forfatterpræsentation, og endelig kunne man ønske sig et ord med på vejen angående de anvendte udvaelgelseskriterier.

Men det væsentlige - teksterne - er her. Og de er i hovedsagen gode, ligesom de generelt er vældig godt oversat.

Halvdelen af antologien er helliget Agustina de Bessa-Luís, det 20. århundredes helt store portugisiske kvindelige prosaist, hvis omfattende og meget originale forfatterskab unddrager sig egentlig klassifikation. Her er medtaget tre uddrag, der viser forskellige facetter af forfatterindens talent, men som har det til fælles, at de alle deler træk med den fantastiske genre.

Også Manuel Antonio Pina og Almeida Faria eksperimenterer på vidt forskellig vis med det fantastiske - sidstnævnte i endnu en tematisering af det portugisiske kulturhistoriske fænomen, sebastianisme.

Maria Isabel Barreno er formentlig den for et dansk publikum mest kendte af antologiens bidragydere. Hun er den ene af De Tre Mariaer, der i 1972 udgav de erotiske Nye Portugisiske Breve. Barreno optræder her med en angiveligt repræsentativ tekst fra sit øvrige forfatterskab, men ikke desto mindre et stykke prosa, som er alt for kort til at give et indtryk af hendes nuværende tematiske og stilistiske ståsted.

Den mest bevægende tekst er Jorge de Senas novelle "Super Flumina Babylonis". Sena - intellektuel, forsker, digter og kritiker af overvældende format - giver her sit bud på, hvordan Portugals store guldalderdigter Luís de Camões tilbragte sine sidste år.
1500-tals mesteren kommer i denne omgang ikke selv til orde, til trods for at bagsideteksten giver forhåbninger i den retning; men så er der forhåbentlig noget at se frem til. Under alle omstændigheder er her tale om et fint initiativ, der må glæde enhver, der interesserer sig for Portugal.