 |
 |
| |
Ringergården 9, 1.tv.
DK 2400 København NV |
| |
Tlf.:
|
| +45
2721 5832 |
e-mail |
| |
|
|
 |
| |
 |
Anmeldelse
af
EN HUND DER DRØMMER
Berlingeske
Tidende, Lørdag 17. februar 2001
|
|
En
mand uden substans
Af
John Pedersen
Der er brug for ildsjæle, hvis de europæiske fællesskabers
ydre områder skal få øje på hinanden. En sådan ildsjæl
er Jorge Braga, der med udgivelser på Forlaget Ørby
søger at vise danskerne at portugisisk litteratur
sandelig er andet og mere end Pessoa og Saramago.
Senest har han for eksempel oversat og udgivet en
roman fra 1996 af den store gamle dame i portugisisk
litteratur, Agustina Bessa-Luís, som han tidligere
har formidlet til danske læsere, bl.a. med romanen
"Abrahams dal" for et par år siden, og før det skuespillet
"Søren Kierkegaards umiddelbare erotiske stadier".
Denne gang gælder det så romanen "En hund der drømmer",
som med sine billeder af borgerskabets liv i Porto
og Lissabon i store dele af det tyvende århundrede
flytter læseren til denne særlige svævende, drømmende
stemning i tilværelsens margin, som er en portugisisk
specialitet. Romanens personer har problemer med
at få slået hul på virkeligheden, og det passer
fint hertil, at romanen er længe om at "komme i
gang". Det er som om den starter om igen flere gange,
for gentagelser er et af Bessa-Luís' faste greb
sammen med et strømmende, billedrigt sprog med overrumplende
formuleringer, som f.eks. at for unge piger er "begrebet
tillid ikke en ret man spiser stående". Det opstyltede
ligger snublende nær, men holdes det meste af vejen
stramt i ave, hvadenten det gælder stærke lidenskaber
skildret med ironisk distance, eller, omvendt, indgående
beskrivelser af den skinbarlige overfladiskhed.
Bogens hovedperson, Léon, karakteriseres blandt
andet som "et begavet menneske uden substans" eller,
med titlens ord, som en hund der sover. Denne dvalelignende
minimaltilstand dækker ganske godt Léons situation:
en mand med begrænsede ambitioner og endnu mindre
vilje til at fremme dem. Tiden tilbringes stort
set sammen med Kliken, en kreds af ligesindede fra
borgerskabets overskudslager. Men til sidst begynder
der alligevel at ske lidt omkring romanens lidet
dynamiske centralfigur. Det begynder med hans kones
død ved et biluheld (kamufleret selvmord?). Det
viser sig, at hun efterlader sig et manuskript,
som en af Léons venner lader udgive i hans navn.
Værket, som Léon knap har læst, bliver en succes,
vinder en litterær pris, og Léons "lykke" er således
gjort. Han er nu en anset litterat, hvad han dog
mest anser for besværligt. Hans tanker drejer sig
i stigende grad om hustruen, hvem hun egentlig var,
hvad deres forhold kunne være blevet til osv.
"En hund der drømmer" skal indtages i langsom rytme.
Ikke alle læsere vil føle sig umiddelbart hjemme
i Bessa-Luís' forunderlige romanunivers. Men mødet
med det fremmedartede bør jo ikke foragtes, og fordanskningen
virker vellykket, selv om Beethovens Eroica ikke
har H foran sig i dansk tradition. Alt i alt er
dette en glimrende anledning til at stifte bekendtskab
med portugisisk tung- og letsind, og skulle bekendtskabet
allerede være gjort er romanen næsten et must.
.
Retur
til top |
|
|
|
|
|
|
forsiden
bogen
forfatteren |
|
|