AGUSTINA BESSA-LUÍS

Agustina Bessa-Luís, født 1922 i Nordportugal, er en af vor tids største forfattere med et livsværk af usædvanlig litterært format. Bessa-Luís er oversat til hovedsprogene, har modtaget talrige nationale og internationale priser og var i 1997 nomineret til Nobelprisen i Litteratur.

Hun er Officier de l'Ordre des Arts et des Lettres de France, medlem af både det portugisiske og det brasilianske Akademi og lever nu tilbagetrukket i Porto, hvor hun i 2006 udgav sin seneste roman, Nattevagten.


Benn Q. Holm om romanen EN HUND DER DRØMMER:
Dovenskabens natur. Agustina Bessa-Luís' roman er alle pengene værd - med en hovedperson, der er doven som en hund, og en forfatter, der skriver som en drøm.

Hans Otto Jørgensen om romanen ABRAHAMS DAL:
Minder fra et ægteskab. Den ene passage efter den anden står så lysende klart, at man får lyst til at citere i en uendelighed. Agustina Bessa-Luís prosa er tæt og fyndig... Hendes ræsonnementer, som hun drysser med let hånd ned over siderne, er udtryk for en på én gang melankolsk livsnerve og en benhård moralsk anfægtelse over kærlighedens forråelsen.

John Pedersen om EN HUND DER DRØMMER:
Alt i alt er dette en glimrende anledning til at stifte bekendtskab med portugisisk tung- og letsind, og skulle bekendtskabet allerede være gjort er romanen næsten et must.

Se i øvrigt:
Lars Bonnevies anmeldelse i Weekendavisen
Caspar Andreas' anmeldelse i Kultunaut 2007
Caspar Andreas' anmeldelse i Kultunaut 2009
Anders Ødegaards anmeldelse i P1s ALFABET

Jorge Braga ved udgivelse af NATTEVAGTEN
Anne Lise Marstrand-Jørgensen, om NATTEVAGTEN
i Berlingske Tidende





"Unik fortællekunst"

KultuNaut
15.10.2010

"Novellerne i ”7 korte” er umådeligt dragende i hele deres dybe uudgrundelighed."

JyllandsPosten
18.10.2010

Ovenstående tilegnelse skrev Agustina i 2005 på hendes bog om tolv berygtede gåder i Portugals historie, Berømmelse og hemmelighed, men ikke før hun henkastet havde spurgt til min båd. Det undrede mig, for den eneste gang jeg fik hende lokket ombord forklarede hun sin modvilje med, at jøderne ikke bryder sig om det store vand, ”derfor fik Moses havet til at trække sig, så hans folk kunne komme tørskoet over.”
Agustina i en nøddeskal.
Jorge Braga