"En hund der drømmer" handler om det mest alvorlige i livet: At mindes. Men en hund der drømmer husker dårligt, dovenskaben sniger sig ind i sindet, når jagtsæsonen forlængst er forbi og ikke lader sig indhente. Romanen handler også om at vedstå sig en klike, en kærlighed og en berømmelse som dels er påduttet og dels er tilranet. Fundet af et usigneret manuskript, hvis egentlige ophavsmand der er delte meninger om, sætter gang i gætterierne om hovedpersonens afdøde kone, en vis Nausikaa fra Monte-Faro der kunne mere end sit Fadervor. Samuel Butlers (der har oversat Homer til engelsk) teori om at Odysseen i virkeligheden skulle være skrevet af en siciliansk prinsesse udgør her en af ledetrådene. "En hund der drømmer" udkom i Portugal i 1997 og foreliggger nu også på fransk hos Métailié.

Uddrag fra bogen Interwiew med Bessa-Luís om "En hund der drømmer" fra Fnac.nets litterære café.

Forlaget Ørby har i 2000 og 2001 arrangerede to forfattermøder med Agustina Bessa-Luís i Møstings Hus på Frederiksberg. Anders Ødegaard Christiansen producerede i den forbindelse en udsendelse til P1s litterære magasin, Alfabet.

S’il est un écrivain dont l’oeuvre témoigne que le roman n’est pas un genre obsolète, mais qu’il reste au contraire un incomparable moyen d’exploitation de l’âme humaine et une source de plaisir dans une vie de lecteur, c’est bien Agustina Bessa-Luís. Auteur d’une cinquantaine de romans, d’essais, de chroniques, Agustina, comme l’appellent familièrement ses compatriotes, qui l’aiment autant qu’elle les irrite, n’a cessé de disséquer, fibre à fibre, un muscle étrange : le coeur humain. Et plus particulièrement celui des femmes. But she ain’t no sister!
« Un chien qui rêve » est son dernier roman, traduit en français par des doits de dentellière. Soit un homme nonchalant et narcissique, indifferent à sa femme Maria, ivre de vitesse et de solitude. Elle meurt en laissant un manuscrit qu’il s’approprie et avec lequel il connaît un succès inattandu. Sous la plume d’Agustina, ce scénario se meu en une fascinante miniature où le mystère comme la banalité des rapports amoureux sont dépiautés avec une lucidité stupéfiante. Du grand art.