Ringergården 9, 1.tv.
DK 2400 København NV
 
Tlf.:
+45 2721 5832

e-mail
 

 
Anmeldelse af
EN HUND DER DRØMMER 
JP, den 27. februar 2001 		 

Minder om et ægteskab

Af Hans Otto Jørgensen

Den portugisiske forfatter Agustina Bessa-Luís' roman "En hund der drømmer" er i sin konstruktion en umulighed. Dens ambition er - på tværs af enhver form for kronologi - at nedkoge en ældre og måske endda døende mands erindringer til et nu. I hvert fald mindst tre epoker, som denne mands liv kan opdeles i, væver sig ind og ud af hinanden som sideordnede sandheder, således at det som er sandt én epoke bliver løgn og latin i en anden, og uden at hverken manden eller læseren nogensinde kommer nærmere en afgørende sandhed. Tværtimod.
Det korte ægteskab
Manden, Léon Geta, er et nul, en dandy, som ikke gider og ikke behøver at tage hverken sig selv eller nogen anden alvorlig. Han har penge som skidt, tilhører en klike af ligesindede, men af en eller anden grund, som aldrig bliver helt tydelig - med mindre kvinder bare har det sådan, at ungkarlelivet er upassende - sørger hans mødrene ophav for at finde en kone til ham.
Ægteskabet med Maria Pascoal er for det første - tror man længe - lidenskabsløst, for det andet kortvarigt, da hun bare 26 år gammel dør ved en færdselsulykke. Tiden med kliken i Porto i det nordlige Portugal og det korte ægteskab samme sted med Maria Pascoal udgør en epoke, tiden som enkemand i Lissabon en anden. Og var der nu ikke sket mere i Léon Getas liv, ville der nok heller ikke have været en tredje epoke, men da der en dag dukker et genialt romanmanuskript op i Maria Pascoals gemmer, forandres alting.
Hemmeligt liv
Maria Pascoal har øjensynligt haft også et andet, hemmeligt liv. Hun har ikke kun været den ellers så fuldkommen anonyme provinsianer, af hende selv kaldet en hund, der drømmer. Men igen - uden egentlig årsag, som om alene tilfældet eller skæbnen spiller Léon Geta et kort i hånden - påtager han sig ved en pludselig indskydelse selv at være forfatteren. Berømmelsen er Leon Getas tredje epoke.
Fra et lidenskabsløst forhold, hvor Maria Pascoal har spenderet det meste af tiden i sin systue, til et forhold, hvor hun måske endda har været besat af erotiske udskejelser, forvandles Léon Getas erindring om forholdet til selve det ideelle ægteskab. Idet han overtager hendes værk, i en slags dobbelteksponeret fiktion, opdager eller opfinder han en kærlighed og harmoni, der aldrig har eksisteret.
Drifternes ironi
Således er handlingen. Det vil sige: den refererbare del af den. For Agustina Bessa-Luís har meget mere at byde på. Hendes slægtskab med den magiske realisme er iøjnefaldende, selve handlingen er underordnet og fungerer som en slags alibi for et sandt mylder af iagttagelser, af småhistorier og filosofiske digressioner. Hendes pen er både forførende og bister, hun spidder med ironi kønnene, drifterne og kærlighedens flygtighed, udreder med stor overbevisning den stadige divergens mellem den brovtende og selvhøjtidelig provins og hovedstadens stadig større ligegyldighed overfor alt menneskeligt, og trækker en linie gennem hele det moderne Portugals tragiske historie, naturligvis med Salazar-tiden som omdrejningspunkt.
På dansk udkom for et par år siden af Agustina Bessa-Luís den fremragende "Abrahams dal", som parafraserede Gustav Flauberts "Madame Bovary". På samme måde er der i "En hund der drømmer" en reference til Homers "Odysseen". Gennemskrivningen af det klassiske værk går dog mere på en teori om, at "Odysseen" skulle være forfattet af en siciliansk prinsesse end på værket selv. Som Léon Geta bedrager både verden og sig selv ved at påtage sig en kvindes værk, skulle altså verden være bedraget af Homer.
"Odysseen" bliver ganske vist læst som et helteepos, men helten er kvindagtig, han ved mere om broderi og madlavning end om skibe og navigation. Udover at hun helt sikkert sidder med et glimt i øjet, idet hun lader læseren forvilde sig ind i Léon Getas stadig mere svimle forestillinger, har Agustina Bessa-Luís med forvanskningen måske en ide om at skabe en androgyn eller tvekønnet litteratur.
Agustina Bessa-Luís er født 1922, hun er medlem af det portugisiske Akademi og oversat til adskillige sprog.

Retur til top
 
 

forsiden
bogen
forfatteren