ANDEN AKT, Fjerde billede

(En sal, hvis bagerste halvdel forestiller en forhøjet scene. Nogle stole i forgrunden med ryggen til publikum. Mellem stolene og 'scenen' står en personage med en lille dirtigentstok og ryggen til publikum. Han banker Molieres slag på podiet med stokken. På 'scenen' kommer da en smuk kvinde iført en galakjole. Hun går tværs over 'scenen' med højtidelighed og på samme måde forlader hun 'scenen' igen. Personagen banker hæftigt med stokken.)

PERSONAGE:

Hvad med musikken?

STEMME INDEFRA:

Det var en svipser.

PERSONAGE:

Det skal ikke gentage sig. OK?

STEMMEN BAGVED:

OK.

(Den smukke kvinde med den imponerende kjole gentager sin entré, denne gang med musik på. Inden hun kommer helt ud ad 'scenen', banker personagen gentagne gange med stokken over alt på podiet.)

PERSONAGE:

Nej! Nej! Nej! De har ingen idé skabt om, hvad De laver! Det er ikke en spadsererdragt. Den er til stor ære for nogle sjældne mennesker. Man skal respektere det, man har på. Det har jeg allerede sagt tusinde gange.

(Kvinden går ud af 'scenen'. Så gentager hun det hele forfra, med musikken. Da hun er kommet halvvejs:)

PERSONAGE:

Langsomt. Laaan-g-somt. Denne kjole skal ikke skynde sig. Det er et højtideligt kostume. Har De forstået det? Højtidelighed. Pomp, pomp, majestæt. Begyndt så at dreje rundt med ynde. Det var ynde, jeg sagde. Ikke smileri. Naturlighed inden i pompen. Ingen påtagethed. Elegance. Fornemhed. Aristokrati. Stop!

(Han banker gentagne gange med stokken)

PERSONAGE:

Har De aldrig set det......i biografen? Har De ikke set det på film, stormagternes millionærfester? Har De aldrig lagt mærke til disse fantastiske millionærers fantastiske kvinder, som har verden i deres hænder - og storfinans ved deres fødder?

HUN:

Jeg er en model, ikke en skuespiller.

PERSONAGE:

Selvfølgelig er De ikke nogen skuespiller. Det ser man straks. En skuespiller skal kunne være millionøse hele natten. Modellem skal kun være det et minut: Hun kommer ind, drejer rundt og går ud igen.

HUN:

Mosjø lader mig ikke gøre det som jeg kan.

PERSONAGE:

Hvad ved pigebarnet om det?

HUN:

Jeg har da bestået modelprøven.

PERSONAGE:

De har bestået den, fordi De har de klassiske mål. Ikke andet. Modellen skal kunne give liv til de kreationer, man giver hende på. De har en fantastisk krop. Den mest fantastiske kvindekrop, jeg har set i alle mine livsdage. De klassiske mål. Perfekte. Superperfekte. En sjældenhed i århundrede. Det har De ikke selv gjort noget for. De er udkommet sådan. Med en fantastisk krop, som er mere værd end Dem selv.

HUN:

Ved De hva'? Gå ad helv..(hun lukker munden ved den første stavelse)

PERSONAGE:

Kan De se, hvor jeg har ret! Deres krop bruger ikke sådanne ord. Det er jo kroppen, der redder Dem.

HUN:

Jeg har allerede sagt det: Jeg har bestået modelprøven.

PERSONAGE:

Var det ikke for Deres krop, ville De overhovedet ikke være her for at hjælpe med at klæde de store personligheders fruer.

HUN:

I udnytter vores nød.

PERSONAGE:

Jeg kan godt lide Dem, unge dame. Jeg har allerede fortalt Dem, hvordan De skal gøre. Når man ikke kan en ting som en selvfølge, skal man lære teknikken. Tal: Et, to, tre. Vær tålmodig.

(Hun går ud. Begynder forfra. Da hun når halvvejs, træder personagen frem for at instruere hendes bevægelser)

PERSONAGE:

Elegance: En, to, tre.

Værdighed: En, to, tre.

Aristokrati: En, to, tre.

Lige nu skal De ikke tænke på Dem selv og på Deres elendigheder. Det har De resten af dagen og hele aftenen til. Lige nu er De en stor dame. Fruen til den fornemmeste mand i verden. Kvinde i femte potens! Et minut for Søren! Bare et lille minut. Kom nu.

Fest: En, to, tre.

Pomp: En, to, tre.

Millionøse: En, to, tre.

Stor gala: En, to, tre.

Triumf: En, to, tre.

Glorie: En, to, tre.

(Slut med promenaden. Hun går. Han viser tegn på udmattelse efter at have forløbet sig)

(En kommende brud, en kunde, kommer ind)

PERSONAGE: (Kigger på uret) Lad hende komme ind!

(Kunden går. Den unge kvinde fra foregående scene kommer ind)

PERSONAGE:

Velkommen højtærede brud. Vort hus' "Det sidste skrig" skal straks imødekomme Deres punktlighed!

(Han tilbyder hende en stol. Han stiller sig mellem 'scenen' og stolene med ryggen til publikum, ligesom ved scenens begyndelse. Med den lille stok banker han Molieres slag på podiet. Rumbelysningen forstærkes. Den højtidelige musik starter. Så kommer en kvinde ind klædt som brud. Nogle engle holder hendes slør og slæb. Andre engle strøer omkring sig med rosenblade. Flokke af hvide duer flyver over scenen. Alting er i hvidt. I takt med musikken høres der kirkeklokker samt et børnekors stigende falset. Lyd af en menneskemængde, som tiljubler 'brudeparret'. Når kvinden klædt som brud når den anden side af 'scenen', holder musikken op og koret, duerne og englene er ikke på 'scenen' mere.)

KVINDEN KLÆDT SOM BRUD: (hun kigger op på et punkt i luften og taler med sig selv) "Én plus én er lig med én"

(Som enfjeder srpinger kunden pludselig op af stolen og faldder derefter ubehjælpsom om på gulvet. Personagen kigger mekanisk og skiftevis på kvinden klædt som brud og på kunden på gulvet.)

PERSONAGE: (Vendt mod kunden:) Et glas vand!

(Vendt mod kvinden klædt som brud:)Hvad sagde De?

(Vendt mod kunden:) Et glas vand!

(Vend mod kvinden klædt som brud:) Hvad var det, De sagde?

(Vendt mod kunden:)Et glas vand!!

(Han banker gentagne gange med stokken på podiet. Og så, vendt mod kvinden klædt som brud, banker han igen gentagne gange på podiet:) Hvad var det, De sagde?

KVINDEN KLÆDT SOM BRUD:

Jeg har ikke sagt noget som helst.

PERSONAGE:

Ved De ikke, at det er forbudt at tale med kjolerne?

KVINDEN KLÆDT SOM BRUD: (Meget oprigtigt)

Jeg har ikke sagt noget.

PERSONAGE:

Det her kommer til at koste Dem dyrt.

(Podiet vrimler med andre modeller, hver iført forskellige kreationer. Det vrimler også med syersker i deres beskedne arbejdstøj. Nogle hjælper kunden, andre omringer kvinden i brudekjole.)

KVINDEN KLÆDT SOM BRUD: (Henvendt mod de nærmeste:) Hvor er englene? Hvor er duerne?

EN KVINDE:

Hvad for nogle engle, hvad for nogle duer?

EN ANDEN KVINDE:

Her har der aldrig været hverken engle eller duer.

(Modellerne og syerskerne i røre)

PERSONAGE:

Er De fuld eller er De bare tosset?

KVINDEN KLÆDT SOM BRUD:

Fuld? (Hun begynder at rive kjolen i stykker) Tosset? (Hun er nu næsten nøgen og tramper på kjolestumperne)Hør lige engang: Hvorfor er De rejst hjemmefra? Der har nok været en grund til det. Var det fordi man heller ikke dér gør som De vil? (Hun samler kjoleresterne fra gulvet og river dem i små stumper.)

PERSONAGE:

Barbar!

KVINDEN KLÆDT SOM BRUD:

Udlænding!

(De går fra hinanden)

PERSONAGEN:

Barbar!

KVINDEN KLÆDT SOM BRUD:

Udlænding!

PERSONAGE:

Bar-bar!

KVINDEN KLÆDT SOM BRUD:

Ud-læn-ding!!

(Hun spytter på gulvet efter ham. Han efteraber hendes gestus. På hver sin måde begynder de nu at gå mod sceneudgasngene, uden dog nogensinde at komme så vidt.)

KVINDEN KLÆDT SOM BRUD: (Til kollegerne:) Hvordan kommer man ud af dette helvede?

(Kollegerne omringer hende og fører hende mod bagscenen.)

PERSONAGE: (Mens han svinger med stokken) Politi! Politi! Myndigheder! Myndigheder! Justist! Justist!

(Og han ville allerede være gået, hvis ikke det var for den besvimede kunde. Med hånden slår han sig på låret og udbryder med læberne et usagt ord.)

TÆPPE